drikkevarerne
Vinho Verde, ginjinha og portvin: drikkevarerne på en mad-tur i Lissabon
Hvad der er i hvert glas, hvor det kommer fra, og hvilken af de tre ture der skænker det.
Reservér en plads på gåturen i Baixa ↗Drikkevarerne, en efter en
| Drikkevare | Hvad det er | På turene |
|---|---|---|
| Vinho Verde | En ung, let perlende portugisisk vin fra det yderste nord | Baixa-tur; første glas på smagsturen med femten smagsprøver |
| Ginjinha | Surkirsebærlikør serveret som et lille shot | Alle tre ture har et stop med ginjinha |
| Port | Stærkvin fra Douro, normalt sød | Portvin med ost på smagsturen med femten smagsprøver; Port Wine Upgrade (18+) på Baixa-turen |
| Lokalt øl | Fadøl i kroens tradition | Baixa-tur; med bifanaen på smagsprøveturen med femten stop; øl eller vin til frokost på morgenturen |
Vinho Verde: grøn vin, ung vin
Vinho Verde betyder grøn vin, hvilket i praksis betyder ung vin. Den kommer fra den afgrænsede Vinho Verde-region i det nordligste Portugal og frigives tre til seks måneder efter druerne er høstet, til at blive drukket kort efter aftapning. Det meste Vinho Verde er hvid, og den er meget frisk med frugtige og blomstrede aromaer og en let perlende fornemmelse; de hvide ligger normalt mellem 8,5 og 11 procent alkohol. Regionen har ikke én enkelt drue: producenterne bruger blandt andre Loureiro, Arinto, Trajadura, Avesso og Azal Branco. Det er et godt første glas, fordi det er koldt, let og uden hastværk.
Hvorfor den indleder smagsprøveturen med femten stop
Smagsprøveturen med femten stop begynder med et glas Vinho Verde serveret sammen med en bacalhau-kage. Parringen giver mening på papiret. Saltet i den stegte torsk møder en vin med naturlig syre og en svag prikken, som renser ganen inden næste bid. Vinho Verde dukker også op på Baixa-turen som en af dens fire traditionelle drikkevarer, så uanset hvilken tur du vælger, kan du forvente glasset i hånden inden for de første stop.
Ginjinha, Lissabons kirsebærshot
Ginjinha, eller blot ginja, er en portugisisk likør fremstillet ved at trække ginja-bær, et surkirsebær, i aguardente og tilsætte sukker, hvor nelliker og kanelstænger er de mest almindelige ekstraingredienser. Den serveres som et shot med et stykke af frugten i bunden af glasset. Det første sted i Lissabon, der solgte den kommercielt, lå ved Praça de São Domingos: en galicisk munk, Francisco Espinheira, efterlod ginja-bær i aguardente med sukker, vand og kanel, og resultatet blev en øjeblikkelig succes. Ginjinha Espinheira stammer fra 1840 og Ginjinha Sem Rival fra 1890.
Hvilken tur stopper hvor
Alle tre ture inkluderer et ginjinha-stop. Baixa-turens oversigt slutter sine navngivne stop ved Ginjinha Sem Rival i ti minutter, og morgenturens oversigt nævner samme bar og beskriver den som en familiedrevet bod, der er 130 år gammel. Smagsprøveturen med femten stop lægger vejen forbi en historisk bar, der var den første til at sælge ginjinha kommercielt, i 1840. I alle tilfælde er ginjinha et hurtigt shot: du drikker det, takker baren og går videre.
Portvin: den søde
Portvin er en hedvin produceret i Douro-dalen. Gæringen stoppes tidligt ved at tilsætte neutral druesprit, aguardente, hvilket efterlader restsukker og løfter styrken til mellem 19 og 22 procent alkohol. Den er typisk sød og rød og serveres ofte til dessert, selvom der også findes tør og hvid portvin, og i Den Europæiske Union er det kun vin fra Portugal, der må bære navnet. På smagsprøveturen med femten stop er et glas portvin parret med lokal ost. På Baixa-turen er Port Wine Upgrade et valgfrit tilkøb, og det er kun tilgængeligt for gæster på 18 år og derover.
Øl, og at drikke mindre
Øl har en lang historie i Portugal, og cervejariaen, ølhallerne, findes i alle regioner; Lissabon har endda et museum dedikeret til emnet. En fadøl er den klassiske partner til en bifana, og det er præcis sådan, den femtende smagsprøve på vandringen serverer den. Foretrækker du at springe alkoholen over, tilbyder Baixa-turen alkoholfrie muligheder, og morgenturen har også alkoholfrie valgmuligheder. Fortæl det til arrangøren, når du booker. En mad-vandring er lang, og drikkevarerne ankommer mellem retterne, så tag det i dit eget tempo og spis, hvad du får serveret.
Hvor Vinho Verde-vinstokke gror
Vinho Verde-regionen er kendetegnet ved sine mange små vinavlere – omkring 19.000 i 2014. Mange af disse avlere plejede at opbinde deres vinstokke højt over jorden, op ad træer, hegn og endda telefonpæle, så deres familier kunne dyrke grøntsager under vinstokkene til eget brug. Det billede af vinstokke, der vokser i højden, forklarer regionens udseende og vinens karakter: den er et produkt af småbrugere, der laver en ung, let vin til at drikke kort efter aftapning frem for en vin beregnet til lang tids lagring.
Kort fortalt om havnen
Englænderne begyndte at købe portvin i 1600-tallet. I 1678 sendte en vinhandler fra Liverpool to repræsentanter af sted for at lære vinhandelen, og mens de var på ferie i Douro, blev de af abbeden i Lamego budt på en sødlig, blød vin, der var blevet tilsat en destilleret spiritus. Portvin blev meget populær i England efter Methuen-traktaten i 1703. Navnene på mange portvinshandlere, såsom Cockburn, Croft, Dow, Graham, Sandeman og Taylor, vidner stadig om briternes engagement i handelen. Navnet kommer fra havnebyen Porto ved Douros udmunding.